Hvorfor hæver regeringen skatterne betalt af folket, når vi står midt i en krise?

For nyligt modtog jeg som mange andre boligejere et kryptisk brev om at staten har besluttet sig for at hæve ejendomsværdiskatten. Begrundelsen var, fordi vi kan. Men i de 6 sider uforståelige tekst, så står der at de “foreslår” at hæve min ejendomsværdiskat, så det får mig selvfølgelig i den tro at jeg som borger har noget at skulle have sagt i den sag. Da jeg er et meget høfligt menneske, og staten skriver til mig, så svarer jeg. Her er mit svar omkring stigning i ejendomsværdiskat. Jeg vil opfordre alle andre til at være ligeså høflige og svare på den opfordring staten giver i sine breve til at svare dem. Det er jo en god måde at gøre staten opmærksom på hvor tilfredse vi er med deres valgte politik.

Kære dame (her har jeg sat damens navn, det er personligt og høfligt),

Jeg har modtaget et brev fra dig, hvor du foreslår at ændre min ejendomsværdiskat.
jeg tænker at når det bare er et forslag, så kan jeg sige nej tak til forhøjelsen? Hvis ja, så siger jeg nej tak til forhøjelsen.

Der er så meget jeg ikke forstår i brevet. måske du kan hjælpe mig med det.
Jeg har meget svært ved at forstå formuleringerne i brevet og jeg er stadig ikke helt sikker på at jeg forstår hvad det er i skriver om til mig.

Brevet er 6 sider langt og meget af det virker som om i ikke skriver til mig personligt?

I skriver at ændringen af vurderingen har betydning for beregning af ejendomsværdiskatten fra 2019. Jeg har kun boet i mit hus siden 2021.

Så skriver i at der ikke er beregnet ejendomsværdiskat af min ejendom i 2021. Det er så mærkeligt i det, at jeg på trods af at jeg ikke har nogen indtægt, er pålagt af skat at betale 750 kr i ejendomsværdiskat (nu 827 kr) hver måned og har gjort det, i 2021. Det på trods af at jeg ejer mit eget hus og også betaler ejendomsskat og indefrosne ejendomsskatter.

Jeg er en hjemmegående dame og det eneste jeg ejer er mit eget hus. Hvordan kan man pålægge en borger at betale skat på noget de selv ejer? Og endnu mere mærkeligt, opkræve skat fra en borger som ikke har nogen indtægt?

Nu kan jeg se at i har hævet min regning for denne dobbeltbeskatning på noget som jeg selv ejer, til 827 kr om måneden. Hvad er det som jeg betaler for med disse penge som jeg ikke har?

Senere i brevet skriver i “Når den nye vurdering er klar, genberegner vi ejendomsværdiskatten på din årsopgørelse for 2021” hvad betyder det? Er dette brev bare et estimat? Eller hvordan beregner i denne dobbeltbeskatning? Den sætning gør mig utryg.

Senere skriver i endnu mere forvirrende “Når vi vil fastsætte din ejendomsværdiskat på grundlag af en ændret ejendomsvurdering, skal vi sende dig et forslag senest den 30. juni 2023, idet du er omfattet af den korte ligningsfrist”. Hvad er en ligningsfrist?

Jeg prøvede at læse de 9 love og endnu flere paragraffer som i henviser til, men desværre er sproget der endnu mere uforståeligt for en almindelig borger.

Så skriver i 1½ side om hvordan i behandler mine personoplysninger. Som jeg forstår fra teksten så beholder i mine oplysninger så længe i har brug for dem og videregiver dem hvis i har brug for det. Men det er da dejligt at se at der er så mange steder man kan kontakte, hvis man gerne vil høre mere om hvordan staten behandler borgernes personoplysninger.

Lige Nu ser vi en regering, som allerede har vist sin empati med borgerne i den svære krise, som landet står i efter den politiske nedlukning. De har udbetalt varmecheck ved lodtrækning til del af befolkningen og flere toppolitikere har givet sig selv lønforhøjelser, for at bedre kunne klare sig igennem krisen.

Derfor forstår jeg ikke helt hvorfor vi i denne svære tid med inflation, stigning i tvangsauktioner og stagnering af lønninger, ikke får set på hvorfor vi stadig skal betale 3 dobbeltbeskatninger på den bolig som vi selv har købt for vores egne 50-62% beskattede penge?

Hvordan kan man retfærdiggøre at sætte nr. 2. ejendomsskat op i en tid hvor borgerne ikke har råd til at købe mad?

Med venlig hilsen

Vibeke Schou

5 4 votes
Article Rating
Subscribe
Notify of
2 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
lilian.illona
lilian.illona
8 months ago

Kære Vibeke Schou. Efter at have læst dit indlæg, føler jeg mig meget vred. Altså, forstå mig ret: ikke på dig, men på systemet. Det er horribelt, og vi må gøre alt for at stoppe dem. Hvor ville jeg ønske, at du kendte til QUANTUM GRAMMAR, så du kunne sende dem et brev, som de ikke forstod et ord af, og hvor du skriver 100% faktuelt og i NUTID. De arbejder jo under UCC (Universal Commercial Code), og derfor er deres breve ulæselige, for det kræver en Nøgle (kode-nøgle) at forstå. De prøver på at få dig til at hoppe på deres “tilbud” om kontrakt, og det er lige netop det, der er det ugennemskuelige. Jeg er ikke selv dygtig nok til det, ellers ville jeg med glæde hjælpe. Jeg skal snart på kursus i det, så jeg håber at lære en masse. Kærlig hilsen :Lilian-Illona:

preben.riber.larsen
preben.riber.larsen
8 months ago

kære Vibeke Schou Jeg er enig med dig, men vil gerne tilføje: Jeg har hørt, at vores boliger skal revurderes, da der måske er for mange fejl i ejendomsvurderingerne. Det var da bedre, at få gang i det Mange hilsener Lene

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x
Vi benytter cookies for at optimere og understøtte din oplevelse med vores hjemmeside.