Vi er et modspil til et Folketing der giver sig selv mere og mere magt

Da Folketinget hastede en ny Epidemilov igennem i marts 2020, var der mange danskere, der åbnede øjnene for, politikerne i Folketinget havde givet sig selv alt for meget magt. 

Det blev fødslen af en græsrodsbevægelse mod et Folketing som, modsat folks almindelige opfattelse, ikke længere arbejdede demokratisk og for folket. 

Baggrunden for den nye Epidemilov var udbruddet af coronavirus, som WHO havde erklæret for en global pandemi, den 11. marts 2020.

Mange af Frihedslistens nuværende medlemmer mødte dengang trofast op til demonstrationer foran Christiansborg. Den 13. november 2020 kulminerede dette, og var anledning til, omkring 7.000 danske borgere samledes til en massiv demonstration. Dette var en medvirkende årsag til, at samtlige partier forkastede et nyt epidemilovsforslag fra Socialdemokratiet. Og, underligt nok, forkastede Socialdemokratiet også selv sit eget forslag til afstemningen i Folketinget den dag. Ordet: “tvang” blev nævnt 67 gange i lovforslaget, og selv forholdsvis regeringstro medier beskrev epidemilovsforslaget som direkte udemokratisk.

Der måtte nye forhandlinger til, idet den midlertidige Epidemilov ville udløbe i marts 2021 pga. solnedgangsklausulen.

Nogle af aktivisterne fra Christiansborg Slotsplads fandt sammen for at organisere en modpol mod det samlede Folketing, hvis partier var blevet alt for ivrige efter at give sig selv mere magt på befolkningens bekostning, og endda bruge en pandemi som undskyldning for det. Selv de blå partier ydede kun sparsom modstand mod at folket blev frataget sine friheder. Det virkede på aktivisterne som om, “teatret” inde på borgen var orkestreret for at fremme særlige interesser. I tilfældet med epidemiloven var det især medicinalindustriens interesser, der blev plejet af samtlige partier.

Aktivisterne finder sammen og danner nyt parti

Nogle af de toneangivende aktivister, Michael Kastis, Jovan Tasevski, Per Brændgaard og Flemming Blicher, stiftede den 31. januar et nyt parti, som en kort periode hed: “Folkets Parti”, men da navnet ikke kunne opnå officiel registrering, blev det ændret til “Forfatningspartiet”. 

Den grundlæggende idé med at gøre en del af græsrodsbevægelsen politisk, er at gøre det lettere for den almindelige dansker, at overveje de budskaber som frihedsbevægelsen står for. Den parlamentariske platform; kommunalråds-, regionsråds- og folketingsvalg, gør det lettere at nå folket, end demonstrationer som er krævende at arrangere og svære at afvikle, uden pressen laver negativt spin på demonstrationen. 

Under kommunal- og regionsrådsvalget i november 2021 stillede Forfatningspartiet ikke selv op til valg, men stillede sig i stedet bag 42 løsgængere, som stillede op på en liste i kommuner og regioner over hele landet. Fælleslisten fik betegnelsen “Frihedslisten” og samlede kandidater fra andre folketingskritiske partier som “JFK21 (Jorden Frihed Kundskab)” og “De Visionære”. Frihedslisten opnåede i alt 12.728 stemmer, men fik ingen kandidater valgt ind i hverken kommunalråd eller regionsråd.

På et ekstraordinært årsmøde d. 15. januar 2021 blev Forfatningspartiet officielt omdannet til det nuværende Frihedslisten. Læs vedtægter her: https://frihedslisten.dk/vedtaegter/ 

Grundlovsdag og Himmelbjerget

Frihedslistens historie har på kort tid opbygget en stærk tradition med grundlovsmøder på Himmelbjerget. På Grundlovsdag d. 5. juni 2021 delte Forfatningspartiet talerstolen på Himmelbjerget med Konservative Folkeparti, Hotel Democracy samt nogle få mindre organisationer. Omkring 200 støtter var mødt op fra Forfatningspartiet, mens Konservative og Hotel Democracy kun havde mellem 25-50 støtter tilstede.

Dagen blev en fantastisk manifestation af demokrati og fri tale, hvor de glade, energiske og demokrati-ivrige Forfatningsparti-støtter fik mange mennesker i tale den dag på Himmelbjerget. Søren Pape Poulsen, statsministerkandidaten fra Konservative Folkeparti opgav at holde sin grundlovstale, da han åbenbart ikke havde lyst til at tale for en folkeskare som svarede igen. Den konservative folketingspolitiker Mona Juul havde forinden oplevet at blive buhet af, flere gange under sin tale, især på spørgsmål relateret til folkets frihed og epidemilov. Hun blev dog også applauderet af mængden flere gange.

Desværre blev Forfatningspartiet efterfølgende fejlagtigt udskældt i medierne for at have generet nogle politikere fra Konservative. Selvom Forfatningspartiets daværende formand, Flemming Blicher, havde taget fat i redaktørerne for de pågældende medier og forklaret, han havde videodokumentation på, Forfatningspartiet ikke var involveret i det, partiet blev anklaget for, så ville medierne ikke trykke et dementi, og skaden var sket.

Året efter, Grundlovsdag 2022, gik alt glat og både Konservative, Hotel Democracy og Frihedslisten fik holdt taler og debateret om demokrati og forfatning. Igen var Frihedslistens støtter mødt lige så talstærkt op som året før, og dermed var en stærk tradition blevet født.

De faste indslag ved partiets Grundlovsmøder, er taler af historikeren og samfundskritikeren Martin Tidsvilde, og Frihedslistens medstifter, Flemming Blicher. 

Flemming Blicher er tipoldebarn til Steen Steensen Blicher, der i 1839 arrangerede det første Himmelbjergsmøde, og nu kæder Flemming Blicher fortid og nutid sammen i sine taler, så de bliver til en kritisk analyse af nutidens politik og samfund. 

Flemming Blichers Himmelbjergstale fra 2021 er offentliggjort af mediet: “Danske Taler”. 

Læs talen her: https://dansketaler.dk/tale/flemming-blichers-grundlovstale-2022/ 

Problemet med at gennembryde “lydmuren” i nyhedsmedierne

Frihedslistens største udfordring er, landets medier ikke interesserer sig for partiet, og nærmest nægter at trykke noget som helst om partiets aktiviteter. Dog med den undtagelse at medierne ofte er mere end villige til, at “spinne” noget negativ omtale af partiet, oftest med en konspirationsteoretisk modus operandi.

Frihedslistens pressemeddelelser bliver konstant ignoreret af medierne. Hvis ikke vi betaler kr. 5-6.000,- for at Ritzau sender det ud på “wire”, så får man ingen, kun megen lidt og som oftest dårlig omtale i medierne. Det er derfor bekosteligt for et forholdsvist nystartet parti, at skulle anvende sig af Ritzau hver gang en meddelelse skal ud. Partiet har ikke større investorer, men finder økonomi til aktiviteterne via medlemmernes kontingent og løbende donationer (ofte fra medlemmerne selv).

Det er netop derfor, vi har valgt at bruge den parlamentariske platform og stille op til valg. 

Så kan medierne ikke længere ignorere os! 

“Robin Hood” stiller op til Folketingsvalget 2022

For at stille op til folketingsvalg som et opstillingsberettiget parti, skal man samle 20.182 vælgererklæringer, se status her: https://www.vaelgererklaering.dk/om-partiet?election=dk&party=131943f5-a614-4496-993b-c1eb600e43df

Det har været en stor udfordring at nå op omkring de 950-1.000 vælgererklæringer ved organisk at bede om folks vælgererklæringer. Derfor har Frihedslisten besluttet at tage mere kommercielle metoder i brug.

“Robin Hood” kaldes det projekt, Frihedslisten har sat i værk for at opnå de 20.182 vælgererklæringer og blive opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Vi har allieret os med en konsulent der tidligere har hjulpet et andet parti med den samme øvelse: At blive gjort opstillingsberettiget til et Folketingsvalg! Pengene indsamlet under Fase 1 i “Robin Hood projektet” bliver brugt til at aflønne konsulenten samt andre ressourcer som der bliver behov for.

Skulle Frihedslisten lykkes med “Robin Hood projektet”, så vil det være umuligt for nyhedsmedierne at ignorere Frihedslistens budskaber. Så skal nyhedsmedierne, og især DR og TV2, tage Frihedslisten med i debatterne på TV. Og så vil der være adgang til, en langt større del af Danmarks befolkning, vil få kendskab til Frihedslistens budskaber.

Læs mere om Robin Hood projektet og de forskellige faser her: https://frihedslisten.dk/robin-hood/ 

Danmarkshistoriens største samling af løsgængere til et folketingsvalg nogensinde!

Skulle Frihedslisten ikke opnå det krævede antal vælgererklæringer, så vil partiet alligevel været godt repræsenteret til det kommende folketingsvalg. Der vil blive stillet løsgængere op i samtlige 10 storkredse. I alt mellem 15-30 løsgængere, (måske flere) vil stille op og sørge for at partiets mærkesager bliver kendt af den bredere befolkning.

Dermed vil der blive skrevet Danmarkshistorie når Danmarks største samling af løsgængere nogensinde, stiller op til folketingsvalget! Der vil kun være “løsgænger kandidater” i en valgteknisk forstand, men det vil være en større samling løsgængere, som tilhører det samme parti, og som  vil stå sammen om at få budskabet ud til folket: Vigende demokrati og at industrien og globalisterne har stigende indflydelse på samtlige af de eksisterende partier, der på nuværende tidspunkt er valgt ind i Folketinget.  

Underskrivelse af grundloven

Skulle en kandidat fra Frihedslisten blive valgt ind ved et folketingsvalg, så opstår der en situation, som i sig selv giver anledning til mediernes spekulationer og dermed omtale, som igen giver nye muligheder, for at Frihedslistens budskaber kommer ud..

Frihedslisten anbefaler ikke sine kandidater at underskrive grundloven, sådan som det ellers er blevet gjort af samtlige folketingsmedlemmer, siden Danmark overgik fra to-kammer system til et Folketing. Grunden til dette findes i Frihedslistens vedtægter § 2 stk 3.

• 2, stk.3. Frihedslisten anerkender at der eksisterer en del uklarhed om hvorvidt Danmarks Riges Grundlov (LOV nr 169 af 05/06/1953) reelt understøtter Danmark som et demokrati. Demokrati er ikke nævnt en eneste gang i grundloven. Grundlovens paragraf 2 skriver direkte “Regeringsformen er indskrænket-monarkisk.”. Med denne uklarhed kan Frihedslisten ikke anbefale sine folketingskandidater at underskrive grundloven i tilfælde af valg til Folketinget, sådan som grundlovens paragraf 32 stk 7. foreskriver det.

Skulle denne situation opstå efter et kommende folketingsvalg, så vil det i tiden op til Folketingets første samling, skabe en uforudsigelighed om Folketingets kommende sammensætning, da der ikke findes præcedens for situationen. Denne uforudsigelighed vil i sig selv skabe fokus på problematikken, hvilket er med til at fremme Frihedslistens politik, via oplysning om grundloven og det eksisterende folkestyre, at medvirke til, at skabe et friere og et mere transparent samfund.

Frihedslisten mener, der skal en grundlovsændring til, før Danmark kan bevæge sig imod at blive et mere demokratisk samfund. Kongehuset skal skrives ud af Grundloven, og tvetydigheden omkring magtstrukturen skal væk, så folket ved hvad for en styreform landet har. Se evt. dette blogindlæg i vores nyhedsblog, om Danmarks styreform: https://frihedslisten.dk/hvordan-styres-danmark/

Danmark har desperat brug for at blive mere demokratisk

Vær med på rejsen til et friere og mere demokratisk og transparent Danmark! 

Meld dig ind, giv os en vælgererklæring og donér til Robin Hood projektet! 

Du kan også melde dig som frivillig, se topmenuen.

Vi har travlt med at hjælpe danskerne til at forstå hvilken situation deres land er i.

Hjælp os til at hjælpe Danmark!

Vores overordnede målsætning

1. Frihed i samfundet

Vi kæmper for folkets frihed og for at magten lægges hos folket i hele den politiske og demokratiske process. Folket skal have direkte indflydelse på alle beslutninger, som idag tages af regering, folketing, regioner og kommuner og som vedrører den enkelte.

2. Frihed for familien

Familierne og husstandene skal ikke underlægges statens censur, overvågning og styring, og skal ikke udsættes for statens omfattende muligheder for indgriben i privatlivets fred. Familier og husstande skal have ret til selv at vælge deres levevis.

3. Frihed for individet

Ægte frihed er fuldstændig selvbestemmelse over egen krop. Det er essentielt at individet har retten til selv at vælge og fravælge tilbud fra staten. Det gælder især på sundhedsområdet omkring medicinering og behandling, hvor individets valg ikke bør kunne afstedkomme begrænsninger i den øvrige livsudførelse.

Vores Logo

Hvis nogen under sig over Frihedslistens fokus på orange, så kan dette måske hjælpe lidt.

Orange kombinerer styrken fra rød med intellektet fra gul og kan indikere intellektuelle ambitioner, viljestyrke og stolthed. Den kan desuden antyde et ønske om forandring og ændring af gamle vaner. Orange bolde eller kugler i auraen kan betyde at personen har koncentreret sig meget om en række forskellige emner.