I januar 2021 anmodede Sundhedsministeriet Folketingets Finansudvalg om 48,5 millioner kroner til et forskningsprojekt mhp. at udføre et nationalt klinisk studie om effekt og sikkerhed af COVID-19 vacciner. Anmodningen er nedfældet i dokumentet som bærer titlen “Aktstykke 150”.
På daværende tidspunkt havde det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) givet en betinget markedsføringsgodkendelse til Pfizer-BioNTech’s og Moderna’s mRNA vacciner. Endnu en godkendelse var på vej for AstraZeneca’s rDNA vaccine, som også kort efter blev godkendt på samme vilkår som mRNA vaccinerne. Men AstraZeneca’s vaccine blev senere taget af markedet i Danmark. Selvom denne såkaldte vaccine ret hurtigt blev pillet af markedet, så udgør den stadig den dag i dag, en forholdsmæssig stor mængde af de indberettede formodede bivirkninger fra COVID-19 vacciner.
Aktstykke nr. 150 viser hvilken kæmpe gambling der blev udført med lanceringen af COVID-19 vacciner omkring årsskiftet 2020/2021. Der manglede simpelthen basal viden om vaccinerne, og den skandaløse betingede markedsføringsgodkendelse kan kun kategoriseres som en eneste ting i en kategori for sig selv: Et kæmpemæssigt medicinalt forsøg, hvor hele den danske befolkning deltog som forsøgskaniner!
Her er nogle udpluk af teksten i det 4-siders lange dokument, Aktstykke nr. 150:
- “Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har foreløbigt givet en betinget markedsføringsgodkendelse til to nyudviklede vacciner mod COVID-19 BioNTech/ Pfizer’s vaccine og Moderna-vaccinen“
- “Det forventes yderligere, at AstraZeneca’s vaccine vil få en betinget godkendelse den 29. januar og at yderligere andre vacciner kan blive godkendt og anvendt i første halvår af 2021”
- “Danmark er gået i gang med at vaccinere mod COVID-19”
- “Viden om de forskellige vacciners effekt med hensyn til bl.a. graden af immunitet og tidshorisont for immunitet er imidlertid begrænset”
- “COVID-19-vaccinerne bliver EMA-godkendt pba. kliniske studier, hvor vaccinernes effekt og bivirkninger er blevet fulgt i en periode på ca. 2 måneder efter anden injektion af vaccinen”
- “EMA har vurderet, at dokumentationen for de to vacciner er tilstrækkelig til en betinget godkendelse”
- “Den langsigtede effekt af vaccinerne kendes ikke”
- “Der er pba. af de kliniske forsøg, der er lagt til grund for godkendelsen af de godkendte vacciner, alene evidens for, at de indkøbte vacciner giver immunitet i to-tre måneder, da det er varigheden af de store kliniske forsøg”
- “Forventningen er, at immuniteten gælder i en længere periode, men dette er endnu ikke påvist”
- “Flere af de nye vacciner er baseret på nye teknologier – De nye teknologier har ikke tidligere været godkendt og anvendt bredt i befolkningen. Langtidsvirkningen vil kunne følges i et studie som det foreslåede”
- “Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer, at det foreslåede studie er den eneste reelle mulighed for at følge, om vaccinerne virker efter hensigten”
Jeg håber de ovenstående udklip fra Aktstykke 150 giver læseren et fuldt indtryk af hvad der foregik på daværende tidspunkt i danmarkshistorien: Regeringen, med Folketingets opbakning, havde gjort hele den danske befolkning til forsøgskaniner i et kæmpe medicinalt og biologisk forsøg.
Vil man læse den fulde tekst i Aktstykke nr. 150, så ligger den på Folketingets hjemmeside til evig skræk og advarsel. Følg dette link!
Frihedslisten mener at myndigheder bør oplyse den danske befolkning meget bedre om at der findes mulige bivirkninger ved COVID-19 vaccinerne, samt oplyse befolkningen bedre om hvor mange der er døde og skadede af vaccinerne.
(Denne nyhedsblog er et uddrag af en bog af Frihedslistens formand Flemming Blicher med titlen “Illusionen om Danmark – De tre forbandede år” som udkommer i foråret 2023)
Gik du glip af disse tidligere indlæg på Frihedslistens nyhedsblog?