5 punkts erklæring
Frihedslistens 5 punktserklæring
Frihedslisten vil med, transparens og åbenhed, arbejde for:
- Direkte Demokrati
- En revision af Grundloven
- Danmark ud af EU
- Nationalisering af Nationalbanken
- Sund omgang med naturen og dens ressourcer
Klik på hvert punkt for at læse mere eller scroll ned ad siden
1. Direkte demokrati
Det såkaldte repræsentative demokrati er blevet en tung, uigennemsigtig og dysfunktionel parlamentarisk proces, hvor en alt for stor del af borgerne ikke oplever tilstrækkelig indflydelse, til, at de finder det relevant at interessere sig for politiske beslutninger.
Borgerinddragelsen er for lille, og for kompliceret, til, at det opleves som besværet værd. Derfor skal borgerne have en meget mere direkte adgang til at påvirke alle væsentlige beslutninger der vedrører dem. Dagens teknologien gør det let at inddrage borgerne i det direkte demokrati, ved at lade den enkelte borger stemme i sager der vedrører borgeren.
For at borgeren kan træffe oplyste beslutninger, skal der være en fri presse som formidler af information. Derfor skal reguleringen af den samlede presse, via mediestøtten, revideres. Det skal ikke være muligt for en dansk regering at skævvride mediebilledet via tildeling eller fratagelse af mediestøtten til de enkelte medier.
2. En revision af Grundloven
Grundlovens § 20 er siden grundlovsrevisionen i 1953 blevet brugt til at lægge størstedelen af Danmarks suverænitet over i internationale organisationer. Særskilt EU har en så stor magtkoncentration, at størstedelen af dansk lovgivningsarbejde udføres i EU. Folketinget er reduceret til at lovgive om de områder som EU ikke har lovgivet omkring.
Også Danmarks overdragelse af suverænitet til NATO er problemfyldt. Et nyligt fremsat regeringsforslag vil tillade vores NATO-allierede USA’s militære styrker på dansk grund, uden så meget som antydningen af en folkeafstemning. Det på trods af at en god portion dansk suverænitet overgives til en fremmed magt. En så gennemgribende ændring, af dansk forsvarspolitik, bør gå til en folkeafstemning, inden beslutningen evt. tages.
Hvis Danmark skal fortsætte som en suveræn nation skal der oprettes en forfatningskommission, som kan udføre folkehøringer, og fremsætte forslag til enten en grundlovsrevision, eller forslag til en helt ny forfatning for Danmark, så Danmark igen kan fremstå som en ægte suveræn nation
3. Danmark ud af EU
Frihedslisten er ikke imod samarbejde på tværs af landegrænser. Men EU ligner mere og mere et projekt der er ude på at gøre Danmark, og andre EU medlemslande, til en del af ‘Europas forenede nationer’ som strukturelt minder om USA. Projektet er så fremskredet at Danmark hurtigst muligt skal ud af EU, og finde nye måder at interagere med nabolande og andre lande, i lighed med det Storbritannien har gjort med Brexit.
Danskerne stemte i 1992 ‘Nej’ til Maastricht-traktaten hvorefter Folketingets partier opfandt ‘Det Nationale Kompromis’ med Danmarks fortsættelse i EU men med 4 forbehold (Rets-, Forsvars-, Unionsborger- og Mønt-forbeholdene). Dette ‘Nej’ er ikke sidenhen blevet respekteret, og vi ser nu at Folketinget undgår befolkningens interesse for området, og lister ‘Europas Forenede Nationer’ ind ad bagvejen. Det skal stoppes hurtigst muligt, ved at Danmark udtræder af EU så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre.
4. Nationalisering af Nationalbanken
Den Danske Nationalbank er ikke en del af staten men er (i øvrigt ifølge deres egen hjemmeside!) en selvejende institution, som har magten til at bestemme prisen på penge (renten) og hvor mange danske kroner der skal være i cirkulation (inflation)
Fra februar 2020 til februar 2022 er den danske pengemængde steget med 12% som betyder at der er 12% flere kroner i cirkulation, som jagter de samme eller færre produkter og serviceydelser. Pengemængden er derfor en skjult skat, som Nationalbanken (og de styrende kræfter bagved Nationalbanken) altid kan ty til, da ikke 1 ud af 1000 danskere forstår dette.
Flere penge uden en forøgelse af den produktive kapacitet er lig med stigende priser, som i virkeligheden blot er en forringelse af købekraften!
Den danske krone er ikke bakket op af hverken guld- eller sølv-reserver, men i stedet bakket op af tillid, hvilket er et meget skrøbeligt fundament.
Den danske krone har, p.g.a. EU medlemskabet, en fastkurspolitik, som gør kronen låst mod euroen. Det er den Europæiske Centralbank som tager beslutningerne, hvadenten beslutningerne er sunde eller usunde for dansk økonomi.
Modsat hvad danskerne går og tror, så er nationalbanken ikke en national bank, som suverænt varetager danske monetære, valuta- og pengebeholdnings-mæssige interesser. Dette på trods af Danmarks monetære EU-forbehold (se pkt. 3). Derudover er der et kæmpe strukturelt problem i Nationalbankens nuværende opsætning, som giver en større ‘de facto’ tilknytning til udenlandske pengemæssige interesser, end den danske befolknings økonomiske interesser.
Danmarks Nationalbank skal nationaliseres og suverænt arbejde for det danske folks samlede økonomi.
5.Sund omgang med naturen og dens ressourcer
Ord som bæredygtighed, økologi og biodiversitet er blevet forvrænget og misbrugt i debatten som omhandler hvordan vi mennesker tager beslutninger om vores natur og miljø.
En kommune anser sig selv som bæredygtig fordi den skrotter sin bilpark og køber elbiler i stedet for benzin- og dieseldrevne biler. Ofte er diesel-versionen af de samme biler mere miljøvenlige end elbil-versionen. Dette sker på baggrund af en fejlbehæftet opgørelse af CO2 udledning, som fokuserer for ensidigt på CO2 udledningen. Det er et eksempel på en miljødebat som er kørt af sporet, idet CO2 udledning alene ikke ser på helheden, og derfor bør erstattes af et CO2 footprint regnskab, som er en del af et større regnestykke der hedder Life Cycle Assessment (LCA).
Desuden bliver landbruget, via lovmæssigt makværk – formodentlig forårsaget af den stigende lobbyisme – presset til at producere på dårlige vilkår, der ikke tilgodeser økologi, biodynamiske tiltag og biodiversitet. Og forbrugerne bliver ikke informeret ordentligt om de skadelige indvirkninger på miljøet som de produkter de forbruger forårsager. F eks bør man ikke mærke økologiske varer, men i stedet mærke de ikke-økologiske varer. Økologiske varer bør selvfølgelig være normen, men kun indtil nye biodynamiske tiltag bliver mere udbredt og endnu mere tilgængelige end de er i dag.
En sund omgang med naturen betyder at vi behandler naturen og naturens ressourcer, som om vi selv er en del af den, hvilket vi i Frihedslisten lige nøjagtigt mener at vi mennesker netop er.