Platon’s hule er en såkaldt allegori der rummer stor symbolik for det mange af os oplever i disse tider.
Det er nok en fordel at se forklaringen i een af de 2 korte videoer, som deles her, inden du går videre i teksten.
Men det handler om, at vi i lang tid har levet “i hulen” og har opbygget en tro på, at skyggerne på væggen er de virkelige objekter. Hvad vi ikke ved er, at de er projektioner af et narrativ som præsenteres bag om ryggen på os. Vi kan dog ikke undslippe, for vi er lænket, og har kun begrænset bevægelsesfrihed.
Men bliver du en dag slæbt ud af hulen, enten fordi du er undviget eller er blevet smidt ud, står du lige pludselig ude i lyset. Dine øjne må først vænne sig til solens kraftige lys. I en overgangsperiode vil du måske ikke engang være i stand til at se de rigtige objekter, men klamrer dig i stedet til skyggerne. Du vil dog gradvist bliver vænnet til det, og snart vil det gå op for dig, at du kun har oplevet en projektion af verden.
Du vender tilbage til hulen, selvom det er svært, for dine øjne må lige vænne sig til mørket igen. Du forsøger måske endda at overtale dine gamle medfanger til at flygte, og du fortæller med begejstring om, hvad du har oplevet og set. De vil ikke tro dig, og vil måske endda bekæmpe dig. De ønsker ikke at blive frie, og har det bedst i hulen.
Du har sikkert allerede fanget, hvordan Platon’s historie kan bruges til at forstå, hvordan vi på mange måder er lænket i en hule. Måske er det i form af den næste termin der snart skal betales. Du har så travlt med at tjene penge, at du aldrig når at blive særlig bevidst. Man præsenterer et narrativ for dig, og da du har været begrænset af dine 5 sanser, er det hele dit verdensbillede.
Men så en dag, sker der måske noget. Du rammes måske af alvorlig sygdom eller rammes af en fyring. Det kan være noget af en røvtur, og pludselig står du udenfor dit gamle system, og når måske – langsomt men sikkert – til en erkendelse af, at den gamle verden var falsk.
Du forsøger at overbevise dem du kender. Men de vil ikke tro dig. De bliver måske i værste fald agressive og i bedste fald kun afvisende. Smerteligt må du erkende at du er blandt de få, og at du ikke kan fjerne de nye indsigter igen.
I modsætning til filmen Zappa, hvorfor den lidt kække overskrift er fra, behøver du ikke at spise klamme insekter for at være med hvor det sker (uanset hvor meget protein de siger, at de indholder). Men vi vil naturligvis sætte pris på en vælgererklæring, og gerne dit medlemsskab.
/Brian Dahl
