Historien om Jantemanden

Alle kender jo Julemanden, men forestil dig, at der istedet fandtes en Jantemand, og hvordan alle ville modtage den samme kasse til jul.

Kilden er ukendt, men det siges, at der engang boede en mand i Vejle. En dag kom manden gående ned ad gaden i sin by. En anden mand var kommet hen til ham og havde sagt: “Det er sørme en flot hat du har på. Er det en Stetson?

“Ja, det er det” svarede den første mand. “Jeg har een mage til i mit skab, men jeg går ikke med den” røg det ud af mand nr. to. Manden fra Vejle spurgte ham derpå om hvorfor. Den anden mand så på ham og sagde “Er du gal! Det er Danmark det her!“.

Hvis man vælger at bevæge sig udenfor kassen og de “vedtagne” normer (herunder Janteloven), kan man møde modstand overfor den forandring, andre ser hos én. Som fx vores ven med hatten.

Lad os digte lidt videre på historien om mand nr. 2: Manden tager hatten på en dag, fordi han har lyst til det, og går ud i verden. Mens han går, er der nogle mennesker, der glor på ham. Måske vil en person sige: “Hej cowboy, hvor er din hest?” for at latterliggøre ham. Og en anden siger måske: “Hvem tror du, du er? Tror du, du er noget særligt?” De vil måske ikke nødvendigvis sige det højt, men det kunne de lige så godt gøre med de onde blikke de sender.

På grund af den opmærksomhed, som vores ven får, lægger han nu hatten tilbage på hylden i skabet. Han siger til sig selv, at det nok er bedst ikke at tiltrække sig opmærksomhed. Hvorfor det? “Folk vil ikke acceptere mig, som jeg er, men jeg kunne nu ellers godt lide denne hat.“. Han kryber tilbage i den kasse, som samfundet har vedtaget – “Sådan gør man i vores kultur“.

Frygten er, at hvis man gør noget andet en det, der er almindelig accepteret, så vil man sikkert ikke få hverken anerkendelse eller accept. Ubevidst kan det føles som at kærligheden er truet, og at man bliver afvist af flokken.

Hvis manden accepterer at være fastholdt af kassesystemets frygtaspekt for at få anerkendelse, accept, kærlighed eller hvad som helst, der bliver “givet” af andre, der leger den samme leg, så er han på en måde afhængig af det.

Men en skønne dag beslutter manden sig for, at Jantekassen ikke rigtig fungerer for ham, og at de medfølgende overbevisninger handler om andres meninger. Og det må jo være deres problem, for “jeg kan lide at gå med den hat!“. Han bevæger sig dristigt udenfor og accepterer hatten som en del af hans identitet. Han giver andre lov til at føle, som de nu engang gør, mens han lever sit liv, som han nu selv vælger det skal være. Nogle prøver at hive ham tilbage i kassen ved at projicere deres Jantemøg over på ham endnu en gang. Nogle kommer oven i købet med trusler: “Du må ikke komme med til vores hygge-fest, fordi du gør dig for bemærket“. Men manden er afklaret med dette, for han har gjort sig uafhængig af deres anerkendelse og accept, ved selv at være hel og tilfreds. Han vil måske opdage, at verden virker anderledes nu hvor han har hatten på. Han ser tingene i et anderledes lys og perspektiv. Han opdager, at han er en uafhængig person. Han bevæger sig gennem livet med en følelse af selvværd, der kommer af at ære sin egen sandhed. Og hatten klæder ham.

Desværre kan byen være et ensomt sted, fordi ingen andre bærer sådan en hat. Men en dag i supermarkedet går han ned ad en gang og voila! Der går én med en hat akkurat mage til hans. Wow, tænker han. Jeg må hen og snakke med denne person. Han går hen til den anden, og siger: “Hej. Jeg ser, at du har en Stetson på lige som mig!“. De begynder at samtale og opdager, at de har meget andet til fælles. Vores hovedperson spørger så: “Har du også været udsat for en masse Jantemøg?” Den anden svarer: “Ja, til at begynde med. Men så opdagede jeg, at de som accepterede mig, var dem, som virkelig kunne lide mig, for den jeg er, og ikke for hvordan jeg ser ud“.

De to mænd beslutter, at de kan hædre hinanden uden at miste noget, og de finder ud af, at de har lyst til at starte et hattefirma sammen. Mens de arbejder sammen opdager de, at de møder flere ligesindede, som gerne støtter firmaet og livsstilen med at være “hele hattemennesker”. De arbejder med værdier som respekt og det fungerer, for de udgør de et uafhængigt team.

Det, de opdager, er, at der i denne by finde skabs-hatte-folk, som var bange for at gå med hat, fordi ingen andre gjorde det. Nu er det pludselig muligt at anskaffe sig disse hatte for andre der har den samme tankegang.

Fordi Janteloven og flokmentaliteten er et gammeldags system, og flere folk ved det, bør de skrottes og erstattes af nogle andre normer. Udfordringen ligger i at kunne identificere, hvor det har tag i os, også selvom det er skjult i vores underbevidsthed. Systemet fungerer ikke længere, hvis man arbejder på at blive et helt og ‘suverænt’ menneske eller et helt samfund. Hvis der er mennesker nok, som er villige til, og som har modet og hjertet til at sige: “Vi er enestående. Lad os komme ud af den kasse” vil andre bemærke dette. Det eneste man har brug for er eksempler og beslutningssom.

Vær opmærksom på at folk vil snakke om dig i krogene, og at nogle måske alligevel ikke har modet til at bryde det uheldige adfærdsmønster, der fastholder dem. Andre mennesker vil prøve på at trække dig ned eller at “sætte dig på plads”. Men husk, at de mennesker der kaster flest sten, oftest er dem, der har mest frygt i deres liv. Skal vi virkelig fortsætte med at lege den leg?

Der er nok en vist sandsynlighed for, at du hvis du er interesseret i et begreb som frihed, og tager del i vores kamp, at du samtidig har luret, hvordan historien kan være en metafor for, hvad de fleste af os har oplevet undervejs. Der er sikkert også nogen der mener, at “Stetson” burde erstattes af ordet “Sølvpapirshat”, men det gør jo egentlig blot historiens pointe endnu kraftigere. Det handler om at bryde ud af normerne, ikke at acceptere gruppetænkningen og det konforme, herunder at vi bare SKAL blive i den kasse, som samfundet har tiltænkt os. Det handler om have modet til at træde ud af skyggen. Vi møder andre, og lige pludselig har vi bygget noget nyt. Som fx “Frihedslisten”. Måske kan du også – genkende fra historien – dem der forsøger at hive dig ned af “hegnet”. Her repræsenterer “hegnet” vores parlamentariske projekt ‘Frihedslisten’. Og endeligt er der dem der har travlt med at hive dig ned ved at ytre, at det ikke er en farbar vej. Det er så dem der brænder valgkortet eller ikke vil hjælpe med en vælgererklæring, og her er ikke meget opbakning af hente. Er du selv een af dem eller skal du også være med og bære “din Stetson” ? Meld dig ind i partiet og mød ligesindede.

Historien er en lettere modificeret udgave fra et kapitel af bogen “Livets Cirkel” af indianeren “Hawk of the Yellow Wind”.

0 0 votes
Article Rating
Tilmeld
Giv mig besked om
3 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all Kommentar(er)
Søren
Søren
4 måneder ago

Rigtig godt indlæg. Burde være i alle aviser og blade?❤️?

Flemming Blicher
4 måneder ago

Super historie. Jeg bærer min hat som jeg vil! 😉

Mvh Flemming
Bestyrelsesmedlem i Hattefirmaet Frihedslisten

3
0
Vi vil meget gerne kende din mening, holdning og viden. Kommenter gerne!x
()
x
Vi benytter cookies for at optimere og understøtte din oplevelse med vores hjemmeside.