Det næste folketingsvalg skal afholdes senest d. 4. juni 2023, og muligvis før den dato.
Frihedslisten er p.t. ikke opstillingsberettiget til at opstille til folketingsvalg, men du kan hjælpe os, ved at give en vælgererklæring her. Der kræves 20128 erklæringer for at blive opstillingsberettiget.
Skulle Frihedslisten ikke nå at samle tilstrækkeligt med erklæringer inden næste folketingsvalg, så vil Frihedslisten i stedet opstille minimum 10 kandidater som løsgængere, overalt i landet. Frihedslisten vil i så fald opstille minimum én kandidat i hver af de 10 storkredse. Der kan opstilles en løsgængerkandidat i hver storkreds ved at samle 150 underskrifter. Se evt. §§ 32 og 33 i Folketingsvalgloven. Samme strategi blev brugt til at opstille 42 kandidater til kommunal- og regionsrådsvalget i 2021, hvor Frihedslisten i alt fik 12728 stemmer (landsgennemsnit på 0,3% af stemmerne)
Underskrivelse af Grundloven
Frihedslistens kandidater bliver i vedtægterne anbefalet at undlade at underskrive Grundloven, hvis en eller flere kandidater skulle blive valgt til Folketinget.
Herunder gengives § 2 stk. 3 i Frihedslistens vedtægter:
Frihedslisten anerkender at der eksisterer en del uklarhed om hvorvidt Danmarks Riges Grundlov (LOV nr 169 af 05/06/1953) reelt understøtter Danmark som et demokrati. Demokrati er ikke nævnt en eneste gang i grundloven. Grundlovens paragraf 2 skriver direkte “Regeringsformen er indskrænket-monarkisk.”. Med denne uklarhed kan Frihedslisten ikke anbefale sine folketingskandidater at underskrive grundloven i tilfælde af valg til Folketinget, sådan som grundlovens paragraf 32 stk 7. foreskriver det.
Skulle denne situation opstå efter et kommende folketingsvalg, så vil det i tiden op til Folketingets første samling, skabe en uforudsigelighed om Folketingets kommende sammensætning, da der ikke findes præcedens for situationen. Denne uforudsigelighed vil i sig selv skabe fokus på problematikken, hvilket er med til at fremme Frihedslistens politik, via oplysning om grundloven og det eksisterende folkestyre, at medvirke til, at skabe et friere og et mere transparent samfund.
EU, Grundlovens § 20 og dansk suverænitet
Da Danmark i 1972 gik med i EF (som senere blev til EU), var det Grundlovens § 20 som Danmarks Dronning (ikke Folketinget!) brugte som lovhjemmel, til, at afgive dansk suverænitet til EF/EU.
I 1992 stemte danskerne nej til EUs Mastricht traktat. Derefter fik politikerne travlt med at opfinde Det Nationale Kompromis, så Danmark i 1993 kunne tiltræde Edinburgh-aftalen, og forblive i EU med de fire forbehold (rets-, forsvars-, unionsborgerskabs-, og mønt-forbeholdene).
Eftersom at EU (med forbehold for forbeholdene) lovgiver for stort set alle lovområder indenfor EU, og dermed den danske stat, så har Danmark reelt kun den suverænitet tilbage som disse forbehold giver. Det danske folketing kan nemlig kun lovgive i de områder som EU ikke allerede har lovegivet i.
Udhulningen af Grundlovens § 20 er med til at problematisere Frihedslistens forhold til Grundloven, hvorfor vi ikke anbefaler vores kandidater at underskrive den ved et evt. valg til Folketinget.
Frihedslistens 5 punktserklæring
Frihedslisten vil med, transparens og åbenhed, arbejde for:
- Direkte Demokrati
- En revision af Grundloven
- Danmark ud af EU
- Nationalisering af Nationalbanken
- Sund omgang med naturen og dens ressourcer
- Direkte Demokrati
Det såkaldte repræsentative demokrati er blevet en tung, uigennemsigtig og dysfunktionel parlamentarisk proces, hvor en alt for stor del af borgerne ikke oplever tilstrækkelig indflydelse, til, at de finder det relevant at interessere sig for politiske beslutninger.
Borgerinddragelsen er for lille, og for kompliceret, til, at det opleves som besværet værd. Derfor skal borgerne have en meget mere direkte adgang til at påvirke alle væsentlige beslutninger der vedrører dem. Dagens teknologien gør det let at inddrage borgerne i det direkte demokrati, ved at lade den enkelte borger stemme i sager der vedrører borgeren.
For at borgeren kan træffe oplyste beslutninger, skal der være en fri presse som formidler af information. Derfor skal reguleringen af den samlede presse, via mediestøtten, revideres. Det skal ikke være muligt for en dansk regering at skævvride mediebilledet via tildeling eller fratagelse af mediestøtten til de enkelte medier.
- En revision af Grundloven
Grundlovens § 20 er siden grundlovsrevisionen i 1953 blevet brugt til at lægge størstedelen af Danmarks suverænitet over i internationale organisationer. Særskilt EU har en så stor magtkoncentration, at størstedelen af dansk lovgivningsarbejde udføres i EU. Folketinget er reduceret til at lovgive om de områder som EU ikke har lovgivet omkring.
Også Danmarks overdragelse af suverænitet til NATO er problemfyldt. Et nyligt fremsat regeringsforslag vil tillade vores NATO-allierede USA’s militære styrker på dansk grund, uden så meget som antydningen af en folkeafstemning. Det på trods af at en god portion dansk suverænitet overgives til en fremmed magt. En så gennemgribende ændring, af dansk forsvarspolitik, bør gå til en folkeafstemning, inden beslutningen evt. tages.
Hvis Danmark skal fortsætte som en suveræn nation skal der oprettes en forfatningskommission, som kan udføre folkehøringer, og fremsætte forslag til enten en grundlovsrevision, eller forslag til en helt ny forfatning for Danmark, så Danmark igen kan fremstå som en ægte suveræn nation.
- Danmark ud af EU
Frihedslisten er ikke imod samarbejde på tværs af landegrænser. Men EU ligner mere og mere et projekt der er ude på at gøre Danmark, og andre EU medlemslande, til en del af ‘Europas forenede nationer’ som strukturelt minder om USA. Projektet er så fremskredet at Danmark hurtigst muligt skal ud af EU, og finde nye måder at interagere med nabolande og andre lande, i lighed med det Storbritannien har gjort med Brexit.
Danskerne stemte i 1992 ‘Nej’ til Maastricht-traktaten hvorefter Folketingets partier opfandt ‘Det Nationale Kompromis’ med Danmarks fortsættelse i EU men med 4 forbehold (Rets-, Forsvars-, Unionsborger- og Mønt-forbeholdene). Dette ‘Nej’ er ikke sidenhen blevet respekteret, og vi ser nu at Folketinget undgår befolkningens interesse for området, og lister ‘Europas Forenede Nationer’ ind ad bagvejen. Det skal stoppes hurtigst muligt, ved at Danmark udtræder af EU så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre.
- Nationalisering af Nationalbanken
Den Danske Nationalbank er ikke en del af staten men er (i øvrigt ifølge deres egen hjemmeside!) en selvejende institution, som har magten til at bestemme prisen på penge (renten) og hvor mange danske kroner der skal være i cirkulation (inflation)
Fra februar 2020 til februar 2022 er den danske pengemængde steget med 12% som betyder at der er 12% flere kroner i cirkulation, som jagter de samme eller færre produkter og serviceydelser. Pengemængden er derfor en skjult skat, som Nationalbanken (og de styrende kræfter bagved Nationalbanken) altid kan ty til, da ikke 1 ud af 1000 danskere forstår dette.
Flere penge uden en forøgelse af den produktive kapacitet er lig med stigende priser, som i virkeligheden blot er en forringelse af købekraften!
Den danske krone er ikke bakket op af hverken guld- eller sølv-reserver, men i stedet bakket op af tillid, hvilket er et meget skrøbeligt fundament.
Den danske krone har, p.g.a. EU medlemskabet, en fastkurspolitik, som gør kronen låst mod euroen. Det er den Europæiske Centralbank som tager beslutningerne, hvadenten beslutningerne er sunde eller usunde for dansk økonomi.
Modsat hvad danskerne går og tror, så er nationalbanken ikke en national bank, som suverænt varetager danske monetære, valuta- og pengebeholdnings-mæssige interesser. Dette på trods af Danmarks monetære EU-forbehold (se pkt. 3). Derudover er der et kæmpe strukturelt problem i Nationalbankens nuværende opsætning, som giver en større ‘de facto’ tilknytning til udenlandske pengemæssige interesser, end den danske befolknings økonomiske interesser.
Danmarks Nationalbank skal nationaliseres og suverænt arbejde for det danske folks samlede økonomi.
- Sund omgang med naturen og dens ressourcer
Ord som bæredygtighed, økologi og biodiversitet er blevet forvrænget og misbrugt i debatten som omhandler hvordan vi mennesker tager beslutninger om vores natur og miljø.
En kommune anser sig selv som bæredygtig fordi den skrotter sin bilpark og køber elbiler i stedet for benzin- og dieseldrevne biler. Ofte er diesel-versionen af de samme biler mere miljøvenlige end elbil-versionen. Dette sker på baggrund af en fejlbehæftet opgørelse af CO2 udledning, som fokuserer for ensidigt på CO2 udledningen. Det er et eksempel på en miljødebat som er kørt af sporet, idet CO2 udledning alene ikke ser på helheden, og derfor bør erstattes af et CO2 footprint regnskab, som er en del af et større regnestykke der hedder Life Cycle Assessment (LCA).
Desuden bliver landbruget, via lovmæssigt makværk – formodentlig forårsaget af den stigende lobbyisme – presset til at producere på dårlige vilkår, der ikke tilgodeser økologi, biodynamiske tiltag og biodiversitet. Og forbrugerne bliver ikke informeret ordentligt om de skadelige indvirkninger på miljøet som de produkter de forbruger forårsager. F eks bør man ikke mærke økologiske varer, men i stedet mærke de ikke-økologiske varer. Økologiske varer bør selvfølgelig være normen, men kun indtil nye biodynamiske tiltag bliver mere udbredt og endnu mere tilgængelige end de er i dag.
En sund omgang med naturen betyder at vi behandler naturen og naturens ressourcer, som om vi selv er en del af den, hvilket vi i Frihedslisten lige nøjagtigt mener at vi mennesker netop er.
Kandidater
Se mere om Frihedslistens folketingskandidater ved at klikke på navnene i tabellen herunder:
| 1. Københavns Storkreds | Endnu ikke afgjort! |
| 2. Københavns Omegns Storkreds | Endnu ikke afgjort! |
| 3. Nordsjællands Storkreds | Endnu ikke afgjort! |
| 4. Bornholms Storkreds | Endnu ikke afgjort! |
| 5. Sjællands Storkreds | Endnu ikke afgjort! |
| 6. Fyns Storkreds | Endnu ikke afgjort! |
| 7. Sydjyllands Storkreds | Endnu ikke afgjort! |
| 8. Østjyllands Storkreds | Endnu ikke afgjort! |
| 9. Vestjyllands Storkreds | Endnu ikke afgjort! |
| 10. Nordjyllands Storkreds | Endnu ikke afgjort! |
Du kan også her læse mere om de kandidater der stillede op til Kommunalrådsvalg og Regionsrådsvalg d. 16. november 2021.
Der kommer et Folketingsvalg senest d. 4. juni 2023.
Vælgererklæring
Du kan hjælpe med at sikrer at der kan stemmes på Frihedslisten til folketingsvalget ved at give en vælgererklæring:
