Erika Lorentsen

Kandidat til Herning Byråd og Region Midtjyllands regionsråd

Fortæl lidt kort om dig selv?
Jeg er 64 år og har været aktiv sygeplejerske siden 1983 inden for psykiatri, medicin, kirurgi, akutmodtagelse og hjemmesygepleje. Jeg har også arbejdet som leder i 10 år. Siden 2011 har jeg især passet patienter med luftvejsproblemer og hjemmerespirator. Jeg er også selvstændig som parterapeut og sundhedsrådgiver. Jeg har 2 voksne sønner og 2 børnebørn på 3 og 5 år. Jeg har tidligere været politisk aktiv, fordi jeg ønskede mig et sundhedsvæsen med mere sundhedsfremme.

Hvad er din motivation for at stille op?
Siden marts 2020 har jeg undret mig meget over vores sundhedsmyndigheder, politikere og medier. Der er mange ting, som ikke har givet mening for mig. Hvorfor gøres der så meget for at skræmme os alle med en sygdom, som minder om influenza? Hvorfor snakker vi ikke om forebyggelse, immunsystem og behandlingsmuligheder? Hvorfor gøres raske syge? Hvorfor lukker man samfundet ned, når det koster meget dyrt, og der ikke er videnskabeligt belæg for at det virker? Hvorfor er pressen ikke kritisk overfor magthaverne? Hvorfor skal alle have en vaccine, der er nødgodkendt, og som ingen kender langtidsbivirkninger af? Hvorfor kan alt lade sig gøre økonomisk, når det har med Corona at gøre? Hvorfor censureres alle kritiske stemmer? Er sundhedsmyndighederne i lommen på medicinalindustrien? Hvorfor tester man med en test, som ikke kan stille en diagnose? Jeg føler ikke vi har et sundhedsvæsen af gavn, men kun af navn. Det vil jeg gerne være med til at ændre. Jeg vil også være med til at sikre demokratiet, og at vi kommer væk fra en omfattende topstyring af vores sundhedsvæsen. Skatten skal sættes ned, for det vil øge borgernes selvbestemmelse.

Hvad skal folk mere vide om dig?
Kommunalpolitiske mærkesager:
• Jeg ønsker, at Herning kommune skal være mere selvstyrende, og jeg ønsker at vi i fremtiden, hvis vi igen oplever vanvittige tiltag fra Regering, at vi tager en debat om deres krav inden de iværksættes. Den kommunale nedlukning i marts 2020 var alt for vidtgående og det giver ikke mening at raske skal isoleres/sendes hjem, det må være de sårbare som skal isoleres i det omfang de ønsker og det giver mening. Pårørende skal altid kunne besøge deres familie, som bor på f.eks. kommunens plejehjem.

• Den enkelte medarbejder skal tage fagligt ansvar. F.eks. har en skoleleder og lærer, et ansvar for skolebørns trivsel, og for at det, de lærer børnene, er seriøst og bakket op af videnskab. Det ansvar har de ikke taget alvorligt, siden corona ramte. De har lært børn, at raske smitter og de har bakket op om et testtyranni af raske børn, som ikke giver mening og som har truet børnenes trivsel. Raske børn skal gå i skole og ikke sendes hjem pga. en sygdom, som ikke er farlig for børnene. Der skal flere voksne til at passe børnene i vuggestue og børnehave

• Vi skal sikre en god balance med naturen og understøtte genbrug og en sundt miljø. 5G master skal ikke anvendes i kommunen, før vi har sikkerhed for at de ikke skader.

Regionale mærkesager
Medarbejderne skal ikke presses til vaccine for at kunne arbejde i Regionen. Medarbejdere, der er raske, skal ikke presses til test. Syge medarbejdere skal blive hjemme, indtil de er raske igen.
Der skal ydes tilskud til alternative/naturlige behandlingsmetoder på samme vis som med de medicinske, kirurgiske og psykiatriske tilbud. De syge styrer selv, hvad de foretrækker. Der skal forskes i sundhed, og der skal være en god oplysning om muligheder for at blive rask ved at vælge sund livsstil
Medicin skal ikke altid være førstevalg, da der altid er bivirkninger. Sundere muligheder skal synliggøres. Al medicin skal – om muligt – være midlertidig.
De sårbare skal hjælpes til at beskytte sig selv – det ansvar skal ikke lægges over på de unge.


Kontakt:

Erika Lorentsen : erlo@frihedslisten.dk

Mobil : +45 20 99 91 82

Hjemmeside : https://frihedslisten.dk/