Den amerikanske økonomi lever på lånt tid!

  • Når USA nyser, bliver resten af verden forkølet – sådan lyder et økonomisk ordsprog

Det er svært at forestille sig en happy ending på den amerikanske gældssituation – og dermed på den internationale finansielle situation!

Den 3. oktober 2022 rundede den amerikanske statsgæld astronomiske 31 billioner USD. Gælden er pr. dags dato 31,479 billioner USD, hvoraf den sidste billion blev tilført på kun 8 måneder. De økonomiske konsekvenser bliver kolossale, uanset udkommet!

Hvad består den amerikanske gæld af?

USA´s gæld består af statsobligationer som er købt af andre lande, pensionskasser, kapitalfonde, amerikanske statslige og lokale myndigheder (social security m.m.) samt Federal Reserve.

De største indehavere af den amerikanske gæld er følgende:

Andre Lande 7,6 billioner USD
Statslige konti 6,9 billioner USD
Federal Reserve 5,4  billioner USD
Investeringsforeninger 3,26  billioner USD

Gælden består af forskellige typer af statsobligationer med forskellig løbetid. Treasury Bills (T- Bills) har en løbetid på  4- 52 uger. Andre typer obligationer er ’Treasury Notes (T-Notes)’ med en løbetid på mellem 2-10 år og ’Government Bonds’ med en løbetid på mellem 10-30 år.

Hvad er problemet?

Den amerikanske finansminister Janet Yellen, udtalte for ca et år siden, da hun blev spurgt ind til USA´s høje gæld, at hun ikke var bekymret, grundet at gælden nemt kunne serviceres med de lave renter som der var dengang.

Dengang lå den 1-årige T- Bill rente på ca 0,15%. Den samme rente ligger idag på 4,74%, altså en stigning i statens omkostninger på  gigantiske 31 gange så meget, som den amerikanske stat skulle betale for blot 1 år siden på de 1-årige. De længere obligationer er ligeledes steget.
De kortere T-Bills udgør dags dato ca. 25% af den samlede gæld på 31,4  billioner USD.

https://ycharts.com/indicators/1_year_treasury_rate

Gennemsnits-løbetiden på de amerikanske statsobligationer er 62 måneder, hvilket betyder, at de amerikanske statsobligationer som er solgt de sidste 5 år (gældende for alle obligationer) løbende skal refinansieres til markant højere renter. Specielt de obligationer som er solgt i perioden april 2020 til februar 2022 bliver en stor byrde for den amerikanske stat, da disse har givet en rente mellem 0,14 og 0,65%. Renteudgiften er nu 4,74%.

For at illustrere hvor alvorlig situationen er for USA, kan man kigge på rentebyrden i forhold til USA’s indtægter. Renter på nuværende niveau (som stadig er relativ lave) vil betyde, at den amerikanske stats omkostninger, årligt vil stige fra nuværende ca. 700 milliarder USD (slut 2022), til over 1 billion USD årligt fra i år!
Det kan man holde op imod den amerikanske stats årlige totale indtægt for 2022, som er estimeret til 8,51 billioner USD.

https://www.usgovernmentrevenue.com/total_revenue_chart

Så, med andre ord, vil nuværende renteniveau betyde at allerede fra iår, vil USA´s renteudgifter, nærme sig 15% af deres totale indtægter. Det vil betyde at områder som infrastruktur, sundhed, uddannelse, militær og social security (velfærdsprogrammer) vil der skulle skæres drastisk ned på.

Berlingske bragte den 7. oktober i år, en artikel, hvor de beskriver alvorligheden af det ustabile amerikanske obligationsmarked. Berlingske citerer Bank of Americas renteekspert Ralph Axel som udtaler at krisen kan føre til amerikansk statsbankerot!

https://www.berlingske.dk/business/som-en-daarlig-science-fiction-film-her-er-finansmarkedets-store-trussel

FED´s monetære politik i 2022, har hidtil været den mest aggressive siden slut 70`erne i form af rentehævninger.

Den amerikanske centralbank Federal reserve(FED) har, siden marts 2022, på de sidste 7 FOMC møder, hævet deres rente fra mellem 0-0,25% til det nuværende interval på 4,25%-4,5%.
Imens renten hæves, og det bliver dyrere at låne penge, sælger FED ligeledes ud af deres stats- og bolig-obligationer med op til 95 Mia. USD om måneden, hvilket betyder at pengemængden vil falde med samme størrelse, da FED skaber digitale penge når de køber obligationer, og fjerner de selvsamme penge fra cirkulation igen, når de sælger ud af deres beholdning. Den samme mekanisme er iøvrigt gældende når man “låner” penge i banken, så ’lånes’ disse penge pr. definition ikke ud, da pengene som krediteres på ens bankkonto ikke fandtes før.

Hvad er FED´s muligheder?

Det amerikanske udtryk ”caught between a rock and a hard place” (som på dansk oversættes som ”at være en lus mellem to negle”), er kendetegnende for den situation FED og den amerikanske økonomi befinder sig i. 

På den ene side, kan FED gøre alvor ud af deres løfte, om at ville bekæmpe den høje prisinflation som officielt pt er 7,1% årligt( benyttede be samme beregningsmetode som i 70érne, var tallet pt 15%) Dette vil indebære at FED fortsætter med at hæve renten markant for historisk viser det sig, at renten skal over prisinflationen –  altså over 7,1 %. Dette er de er stadig langt fra med det nuværende niveau på 4,25-4,5%. (Indskyderne får stadig tæt på 0% i indlånsrente)

Skulle FED være seriøse ift. deres løfte om at ville bringe prisinflationen ned på de 2%, vil det indebære, at de skal være villige til at punktere de bobler, de selv har skabt i aktie- og boligmarkedet og det generelle amerikanske obligationsmarked. Boblerne har de skabt, ved at holde renterne for lave for længe, bl.a. ved at de har købt op i amerikanske stats og boligobligationer for at manipulere prisen på obligationerne op, og derved renterne nede. Det har de gjort ved de såkaldte Quantitative Easing (QE) programmer, som de startede i November 2008, og efterfølgende har forsøgt sig med ad yderligere 3 omgange!

– FED kan lave en kovending, som man så i England den 28. september i sidste år, da den britiske regering fremlagde en finanslov med ufinansierede skattelettelser til dem med høje lønninger.

Markederne reagerede prompte, ved at ’dumpe’ kursen på engelske statsobligationer. Dette medførte, at flere engelske pensionskasser der har investeret i statsobligationer for deres kunders opsparing, var ved at gå konkurs. Den engelske regering var tvunget til at reagere ved at trække skattelettelserne tilbage, og samtidig købte den engelske nationalbank (Bank Of England) op i de engelske langfristede statsobligationer, for at holde kursen kunstigt oppe, og derved på den kortere bane, undgå at de engelske pensionskasser ville kollapse.

Hvis FED vælger at starte en ny runde QE op, vil det blive tydeligt for investorerne, at de ikke kan tjekke ud af deres QE programmer igen, og det marked som er bygget på en evigt voksende pengemængde, vil kollapse hvis ikke pengestrømmen fortsætter.
Konsekvensen heraf vil være, at tilliden til den amerikanske dollar vil falde, og derfor vil dollaren falde drastisk. I værste tilfælde vil den høje prisinflation blive til hyperinflation, som andre lande har erfaret, når de har ladet seddelpressen kører for stærkt, ift. hvad der faktisk produceres i den reelle økonomi.

En høj rente alene, er ikke nok til at sikre tilliden til stater og centralbanker.

Den amerikanske stat/centralbank, har på linje med mange andre stater, et endnu større problem. Det er at sikre fortsat tillid til statens (tilbage)betalingsevne. Dette kræver at:

1) Staten fører en stram og ansvarlig finanspolitik, hvilket på dansk betyder at staten ikke bruger flere penge end de opkræver i skatter. Problemet er at politikere ikke ønsker at blive upopulære ved at introducere besparelser, de tænker for kortsigtet til at gøre det rigtige.

2) FED hæver renten tilstrækkeligt nok, til at det kan svare sig at spare sine penge op, og de ikke som nu, bliver eroderet af den høje prisinflation!. Problemet er at det renteniveau der reelt skal til for, at få bugt med den høje prisinflation, vil erodere boligværdier, aktie samt obligationsporteføljer, og vil derfor skabe en hård recession med mere.
Dette er FED ikke klar til, hvorfor mine forudsigelser er, at de i 1 eller 2  kvartal af 2023 fortager en kovending og sænker renten igen, samtidigt med at den digitale seddelpresse startes op på ny!

3) At FED ikke øger pengemængden, men derimod fortsætter med at lade den falde, ved at de sælger ud af deres balance, som p.t. er på svimlende 8,5 billioner USD, denne lå inden Pandemiens start (11 marts 2020) på 4,2 billioner USD. Problemet med dette er at det vil dumpe kursen på udstedte obligationer og lede til flere pensionsselskabers og bankers kollaps, men som i virkligheden er løsningen på den uholdbare bobbeløkonomi som FED har skabt ved at holde renten kunstigt lavt og pumpe for mange penge ind i økonomien!

https://fred.stlouisfed.org/series/WALCL

Den amerikanske stat samt FED er således fanget som en lus imellem 2 negle, og uanset udfaldet, vil det indebære en større økonomisk krise, end den vi så i 2007/2008 – da problemerne den gang ikke blev adresseret. I stedet udskød man problemet, og det er nu blevet så meget større, at hele verden kommer til at mærke det.

5 1 vote
Article Rating
Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x
Vi benytter cookies for at optimere og understøtte din oplevelse med vores hjemmeside.